H

 

Magic Noire Leporello
"Buller"

Født: 1988 - 2000
Farve: Trefarvet

Buller var den første beagle i mit liv. Han blev født i Uggerby ved kennel Magic Noire. Han var en sød og omgængelig, forkælet, madglad, var lidt for tyk og stak af når han kunne se sit snit til det. En rigtig beagle, og en god ven gennem min barndom.

Han blev fragtet til Grønland af min storebror i julen 1988. En lille sort legesyg klump var flyttet ind. Allerede inden for de første par dage måtte min mor en tur på skadestuen med en stor revne i øret, efter for voldsom leg med hvalpen.

Han gjorde hvad der passede ham, og det var ikke et ualmindeligt syn, at han lå i vindues-karmen eller på spisebordet og slikkede sol, når jeg kom hjem. Så han sit snit til det, gik han på egen pote. Vi ringede til taxa der ville holde øjnene åbne, og i de fleste tilfælde fandt de eller vi ham ved en pølsevogn eller den nærliggende restaurant.

Han var familiens mundskænk så at sige. Han spiste kun hjemmelavet leverpostej, var der ærter, majs eller champignon i maden, var han fabelagtig til at spytte det ud, og af is ville han kun spise Carte D'Or. Skulle der støvsuges var han på pletten, for at blive støvsuget var noget han kunne lide. Om aftenen skulle han ligge hen over fars lår i stuens bedste stol og når klokken nærmede sig 22.30 kredsede han om mor til hun gav sig og gik i seng. Jo han var både forkælet og lidt tyk, men havde et godt liv.

Stamtavle

DKCH KBHV83 Powhatan DKCH VV77 Black Gold II
Gold Smuggler
Pinewood Courtesy
Daisy Hills Dolly USACH DKCH The Whims Sweet William
DKCK Daisy Hills Tinka
DKCH Magic Noire Unda USACH Buglair Touch N Go
USACH Buglair Top Secret
Buglair Sassy Lassy
Mildred DKCH VV77 Black Gold II
Cirkeline



| ©2007-2008 Maruby Beagles